.....jeg blir altid så glad når jeg er der!
Dagen efter tog alle hver sin vej, Lars og Katja tog til et vandfald, Camilla og Gabriella tog på harpun fiskeri, Sara blev hjemme og Freddy og jeg gik en tur til de nærmeste landsbyer. Det var jo søndag, så byerne var meget stille, bortset fra, at alle gjorde sig klar til kirketid.
Man blir' så godt modtaget alle vegne, de lokale kan virkelig det med at hilse på alle.
Og selvfølgelig endte vi også i en kirke, hvor der var musik, kor, orkester og halleluja sang!!!!
Unge, gamle g børn er samlet i et stort glædesudbrud.....det er altså ikke et sted man falder i søvn😊
Vi tog en aften til hos Twenty et par dage efter.....pigerne gik på den italienske, der var vist noget med en ung fyr.
Freddy tog nye strenge med til deres guitar og satte på, Sugar havde lavet rigtig go mad, og så skulle der synges....OG DET BLEV DER...vi var Freddy og mig og to tyskere, og så alle dem selv - de forstår sgu at samle folk med sang og musik.
Måske ikke så tydeligt, men mon ikke man kan mærke stemningen.
Vi havde motor sejlads det første stykke mod Bequia, men da vi kom ned til det sidste af St Vincent, blev sejlene sat og der var en mega go ( hård) vind, foran på tværs.....og jeg stod ved roret hele tiden, og synes det var super sjovt!
Her i Bequia har vi fået købt en masse ind, vi var gået helt ned på varer.
Og så til noget dramatisk....en aften hvor vi var inde på Jacks, og skulle hjem, satte de andre dinkyen i vandet mens jeg gik hen til en bro, hvor jeg kunne stå på bedre.
Der er meget mørkt, og jeg træder ned på en lille ' hylde' men idet jeg træder ned er jeg ikke opmærksom på at der er laaaang afstand imellem brædderne og mit ben glider ned mellem brædderne......jeg falder selvfølgelig ud over og hænger med hovedet nedad mod vandet.
Men mit valg var, enten at falde i vandet og slå mig, eller bruge alle mine armkræfter til at trække mig op igen......(tak for trænings fællesskab Ole Peter😊)
Sådan ser det lille trin ud.
....og der faldt jeg ned.
Det er Freddys finger der peger, han ville gerne se "gerningstedet " dagen efter.
De andre så det ikke, da de havde start problemer med motoren.
Det er gået hårdt ud over mit skinneben - men kun indvendigt, det er mega hævet og strammer og svier ad helvedes til.
Såååååå mit lod er nu at sidde med benet oppe, som nu har fået støttebind på, af Camilla der er vandt til at lægge bind på hendes heste;-))))
Vi sejler til Indian Bay i morgen eftermiddag, hvor der kommer en ny gast på lørdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar