fredag den 26. februar 2016

Mit ben!!!!

Okay status på mit ben er, at jeg måtte gå til lægen i går, fordi det hævede voldsomt og var meget varmt.....man er jo i en skrøbelig alder😏....udover at det gjorde mega ondt.
Find fem fejl......ej kun to😃
Men doktoren gav mig noget smerte stillende og nogle inflamations hæmmende piller.
Og jeg skulle bare gå på det......hvilket jeg så har gjort, og det har faktisk været dejligt.
Og en lidt sørgelig nyhed.....i dag har jeg måttet sige farvel til tre gaster, som har valgt at stå af båden før tid.
Så lige nu er vi kun skipper og mig, men i morgen skal vi hente Ninna i Indian Bay.



torsdag den 25. februar 2016

Cumberland til Bequia

Vi spiste allesammen hos Twenty den første aften.....og selvfølgelig kom alle karnevals hattene frem!
.....jeg blir altid så glad når jeg er der!
Dagen efter tog alle hver sin vej, Lars og Katja tog til et vandfald, Camilla og Gabriella tog på harpun fiskeri, Sara blev hjemme og Freddy og jeg gik en tur til de nærmeste landsbyer. Det var jo søndag, så byerne var meget stille, bortset fra, at alle gjorde sig klar til kirketid.
Man blir' så godt modtaget alle vegne, de lokale kan virkelig det med at hilse på alle.
Og selvfølgelig endte vi også i en kirke, hvor der var musik, kor, orkester og halleluja sang!!!! 
Unge, gamle g børn er samlet i et stort glædesudbrud.....det er altså ikke et sted man falder i søvn😊
Vi tog en aften til hos Twenty et par dage efter.....pigerne gik på den italienske, der var vist noget med en ung fyr.
Freddy tog nye strenge med til deres guitar og satte på, Sugar havde lavet rigtig go mad, og så skulle der synges....OG DET BLEV DER...vi var Freddy og mig og to tyskere, og så alle dem selv - de forstår sgu at samle folk med sang og musik.
Måske ikke så tydeligt, men mon ikke man kan mærke stemningen.
Vi havde motor sejlads det første stykke mod Bequia, men da vi kom ned til det sidste af St Vincent, blev sejlene sat og der var en mega go ( hård) vind, foran på tværs.....og jeg stod ved roret hele tiden, og synes det var super sjovt!
Her i Bequia har vi fået købt en masse ind, vi var gået helt ned på varer.
Og så til noget dramatisk....en aften hvor vi var inde på Jacks, og skulle hjem, satte de andre dinkyen i vandet mens jeg gik hen til en bro, hvor jeg kunne stå på bedre.
Der er meget mørkt, og jeg træder ned på en lille ' hylde' men idet jeg træder ned er jeg ikke opmærksom på at der er laaaang afstand imellem brædderne og mit ben glider ned mellem brædderne......jeg falder selvfølgelig ud over og hænger med hovedet nedad mod vandet.
Men mit valg var, enten at falde i vandet og slå mig, eller bruge alle mine armkræfter til at trække mig op igen......(tak for trænings fællesskab Ole Peter😊)
Sådan ser det lille trin ud.

....og der faldt jeg ned. 
Det er Freddys finger der peger, han ville gerne se "gerningstedet " dagen efter.
De andre så det ikke, da de havde start problemer med motoren.
Det er gået hårdt ud over mit skinneben - men kun indvendigt, det er mega hævet og strammer og svier ad helvedes til.
 Såååååå mit lod er nu at sidde med benet oppe, som nu har fået støttebind på, af Camilla der er vandt til at lægge bind på hendes heste;-))))
Vi sejler til Indian Bay i morgen eftermiddag, hvor der kommer en ny gast på lørdag.






søndag den 21. februar 2016

Tobago Cays direkte til Cumberland i et hug.

På Tobago C mødtes vi med Sunchaser besætningen til hummer spisning på stranden.....som altid hyggeligt og dejlig mad.
Grand Danois og Sunchaser besætning.
Velbekomme!
Det kan godt være primitivt men smage skøøønt!
....og her klargøre de hummerne.
.......og straks blev jeg kaldt 'mamma' af ham her Fernando.
.....fordi han troede, at jeg var mor til alle disse søde piger🤗
To dage efter kom vi afsted fra Tobago Cays kl 8.30 med en super go halvvind, sejlede ca 7 knop i gennemsnit...og landede kl 15.30 i Cumberland efter ca 40 sømil -dejlig dejlig sejlas, hvor man kunne bevæge sig rundt på båden.

Der 'flydes' alle vegne, mens vi sejler.
Der læses og lyttes.
I morgen står Katja og Lars af båden og så er vi kun fem en lille uge, det er nu også rart.






fredag den 19. februar 2016

Happy Island!

Så blev det tid til en tur på Happy Island.
Det blir en billed reportage.
Selve Happy Island.
Udsigten fra taget af "huset"
"Dreamteam"
Skåååål.....mellem to venner.
Katja og Lars
Rum punch med udsigt.
Her er Jens og Birgit fra Sunchaser også med.
Lige nu ligger vi på Tobago Kays.....hvor der bliver snorklet, øvet dinky kørsel og i aften skal vi ud og spise hummere på stranden sammen med besætningen fra Sunchaser.
 






onsdag den 17. februar 2016

På Grand Danois igen!

Så var dagen kommet, hvor jeg skulle vende "hjem" til Grand Danois.
Jeg tog hurtig færgen igen - bare modsatte vej, nu til Union Island. Birgit Søren og Jens fulgte mig til båden, hvor vi fik sagt farvel....og på gensyn.
Da jeg landede stod Buggie og tog i mod mig, og sørgede for at jeg blev indlogeret hos hans far på Lambis Hotel. Kl var alligevel blevet 18 og jeg regnede ikke med, at Grand Danois kom den aften, også fordi det er mega dårligt at sejle ind til Union Island i mørke.
Så Buggie og jeg spiste en burger.....men jeg tror han havde det dårligt, ved at sidde sammen med mig på en restaurent ......vennerne i byen kunne jo nemt tro noget andet😃😎.
Så han gik og jeg gik op på mit værelse...hummer, og tjekkede min IPad for beskeder, 
...sådan så mit værelse ud.....rent nok. Tro nu ikke at blæseren virkede!
Men da kl kun var 19.30 sååååå gik jeg på bar alene, og drak en gin/ tonic.
Beviset er her.
Desværre var der en af de lokale, mega skæv, der synes at jeg skulle snakke med ham😏, så jeg listede ligeså stille tilbage til værelset.
Der var mindst 40 grader varm....og myggene havde en fest på mig.....såå det blev ikke til så meget søvn, men det kan man jo også gøre når man bliver gammel.
Dagen efter spiste jeg english Breakfast på en cafe, hvor jeg kunne holde øje med båden.....det pis øs regnede😏
Regnvejr med udsigt.
Grand Danois lod vente på sig, men imens hyggesnakkede jeg med Mette og Vivi, der var et smut i Århus, i alt deres vintertøj....over messenger.
Og endelig kom båden sejlende, og gensyns glæden var dejlig, der var en gast Katja, fra da jeg stod af.
Om aftenen gik på det lille sted, hvor der sidder en og spiller guitar....og igen udviklede det sig til en fest, hvor vi dansede.
Og så fik jeg mit strikke tøj.....og det er selvfølgelig blevet taget i brug.....det er SÅ dejligt.
Tak til Mette for at skaffe det og til Gabriella for at ta det med😘





søndag den 14. februar 2016

Bequia!

Vi besluttede at sejle natsejlads fra Rodney Bay til Bequia ca 70 sømil, da vinden skulle være god.
Søren stod for hele sejladsen, og var vågen alle 13 timer....ret sejt👍
De første par timer var stille og rolige men da vi slap fri af kysten på St Lucia....synes vinden godt nok, at nu skulle den vise hvad den duede til.....det var så her jeg sagde natti natti, og gik ned og sov!
Vågnede ved et tiden hvor vinden havde lagt sig og gik op og servicerede Søren med kaffe og en ostemad. Fede timer med stille ( meget stille) vind og en flot flot stjernehimmel.
Gik ned og sov et par timer til, da vejret fra St Vincent til Bequia lige skulle vise det sidste og tonsvis af gamle dønninger.
De andre gik til køjs efter noget morgenmad og jeg tog ind og indklarerede os alene......det går helt fint.
Vi har blot daset de sidste par dage.
Men i går lørdag blev vi enige om at spise ude og for at tage afsked med mig, der stiger på Grand Danois på mandag.
Det blev en super hyggelig aften med sang, dans ......og alt for mange drinks🙊🍹
...taget med min selfiestang😊

Klar til fest
Der blir gået til den, både med at synge og danse😊
...og hvem møder jeg på vej hjem....min danseven "the white man"...desværre sluttede festen ligesom vi kom, såååå det blev ikke til meget dans.
I morgen tar jeg færgen tilbage til Union Island og håber Grand Danois når til Union Island fra Grenada.....ellers må jeg overnatte på et hotel.
Tak for nogle dejlige uger ombord på Sunchaser.



onsdag den 10. februar 2016

Et par dage i Rodney Bay!

Tirsdag viste jeg rundt i hovedstaden på St Lucia, Castries.....
Turen startede med en drink....frisk kokus mælk.
Lækkert grønsags marked.
De lokale spiller domino.
På besøg i " bargaden"
Hjemme i marinaen, hvor vi spiste aftensmad ude.
Sådan kan en dag se ud for mig ombord på Sunchaser.
Sunchaser

Kl. 7.30 står jeg op.
Kl. 8 laver jeg morgenmad, havregrød, blødkogt æg og brød som er ristet.
Det regner så der blir arbejdet under dæk i dag.
Kl. 9 sætter jeg mig og læser......nettet er nede😏
Kl. 9.45 gør jeg rent på vores badeværelse....det er er dejligt når vi har ferskvand.
Kl 9.30 laver jeg dej til brød.
Kl. 9.45 vasker jeg noget tøj.
Kl. 10.30 starter jeg på at lave appelsinmarmelade....der blir hakket, rørt og kogt!
Mændene spuler hele båden med ferskvand, mens Birgit er i gang med at sy solsejl.
Kl. 11.30 putter jeg dejen i form.
Kl. 11.45 sætter mig lidt og kigger på min IPad...nettet er på igen😊
Kl 12 putter jeg brødet i ovnen.
Kl. 12.05 klarer det op og jeg hænger vasketøj til tørre
Kl. 12.30 tager jeg et brusebad og vasker hår på dækket....vi har en laaang vandslange som kan nå.
Kl 12.45 sætter mig lidt op i solen og nyder varmen.
Kl 13 tar jeg brødet ud af ovnen.
.....sådan ser appelsin marmeladen og brødet ud.

Kl 13.10 sidder jeg her og skriver på min blogg😊
Kl 13.30 tar Birgit og jeg dinkyen over til butikscentret, dels for at købe ind og for at bestille frisørtid til i morgen.
Kl.14 går vi ind til frisøren og kommer til med det samme 😊
"Før"
"Efter"

Kl 15.15 går vi ud fra frisøren og handler ind.
Kl 16 tar vi dinkyen tilbage til båden.
Mellem 16 og 17 drikker jeg kaffe og nyder den sidste sol☀️
Kl 17 går vi baren i marinaen, som har Happy Hour fra 17-18.
Kl 18.30 laver Birgit og jeg aftensmad.
Kl 20 spiser vi Mahi Mahi, tomatsalat, hjemmelavede pomfritter med hjemmelaved mayonaise.
Kl 21.30 går jeg for mig selv, for at skrive det her færdigt.😃
Pyha man kan da blive helt træt når jeg læser alt det jeg laver😎....
I morgen aften sejler vi tilbage syd på, så vi også skal sejle om natten. Alt efter hvordan vejret er, ser vi om vi kan nå til Bequia.





mandag den 8. februar 2016

Væk fra Suifriere og til Rodney Bay!

Solnedgang fra Soufriere 
Tjek lige vores "redningsbåd" bag ved mig😊
Her set med aftenlys😃
Den flinke lokale mand som dagen i forvejen havde sejlet os ind for at indklare....ville jo rigtig gerne sælge os en tur rundt på øen....og så var alt det han havde lavet for os indtil da gratis.
Men for at gøre en laaaang historie kort, blevet vi taget godt og grundigt i r....og han tjente kassen!!
....men et gruppebillede blev det da til!

Og her sejler han os hjem til Sunchaser.
Vi havde om eftermiddagen flyttet til en anden bøje, da det blæste sindsyg meget i store ryk.
Men da vi ville i seng, rullede båden så helt vildt meget af gamle dønninger ude fra havet, så vi næste morgen ....efter ikke og ha sovet særlig meget.....besluttede at tage afsted til Rodney Bay.
Sejlturen var for motor, da vi (selvfølgelig) havde vinden lige i mod os.
Det er altid luksus at komme til Rodney Bay😊
....meeeen det er ikke ALT der er luksus.....der findes f.eks. ikke en vaskemaskine ombord😏
Så efter dagens husmoder arbejde.....er det tid til en drink i baren🍹ja.....livet er sgu hårdt ombord⛵️
I dag er jeg guide, på turen ind og se hovedstaden Castries.






fredag den 5. februar 2016

Cumberland og Souifreire!

Skøøøøn sejlas fra Bequiq til Cumberland  i total smult vande....det jeg kalder 'hav staniole', hvor der blev dyrket sol rundt på skibet. 
Afslapning

Og så var det virkelig dejligt at ankomme, til Cumberland, hvor gensyns glæden var stor....så dejligt at blive genkendt.....også,selvom Freddy ikke var med😊
Om eftermiddagen gik Jens en tur og vi andre "pop crawlede"......det vil sige, vi nåede ikke længere end hos DJ 20, stamværtshuset, hvor Chris lavede de lækreste Moitotos, og så blev vi der.
Hm Moitos
Chris passer baren
'Sugar' ejerens kone - hun laver alt maden.
Mens room....de ordner alt kødet. Perry, DJ og William.
Joseph på 74, mangler to tær, dårlig gående, og kan ikke se så godt, laver sine egne smykker!

...udsigten til Sunchaser.

Vi tog tilbage til båden og lavede æggekage.
Næste dag stod vi tidligt op....vi skulle udklarere i en lille by Chateaubelair, det tog Birgit og os af( det hedder kvindelist) og det gær vi fremover!!!
Vi sejlede i virkelig fint vejr de første to timer, havde storsejlet rebet to reb, forsejlet helt ud.....og af stig afsted det gik, Søren har jo autopilot på, så alle slapper bare helt af.
To timer senere skal jeg da lige love for at vejrguderne slog sig løs - (det var overhovedet ikke hvad Søren og jeg havde set på passage whether, det skulle først ankomme lørdag )- vi måtte pure Søren som fik sig en lur....der skulle hives forsejl ind....og så var det jeg tænkte, gudskelov vi havde rebet to reb!!!
Det blæste mindst 20 sekundmeter....i oversat sprog betyder det kuling, virkelig hårdt, og vi havde ikke fået dinkyen op🙊.
Det blev 6 laaaange timer inden vi kom til Souifreire, hvor vi heldigvis fik en bøje at ligge ved.
Søren stod ved roret de sidste tre timer, hvor søer skyllede ind over ham.
Her har han dig skiftet tøj....og poserer kun til ære for fotografen!
En sød lokal sejlede mig og Birgit ind til Costermer hvor vi igen skulle tjekke ind....massevis af papir arbejde!! Men her var det begge steder kvindelige overordnede.....og det er altså ikke helt det samme.😊
Sunchaser er en virkelig fin båd, hvor du også nyder at være nede i salonen, når vind og sol blir for meget.