lørdag den 5. marts 2016

Indian Bay

Vi mødtes med Sunchaser på Indian Bay.....vi skulle ha fulgtes derover meeeeen Freddy ventede en mand der skulle se på vores strømproblemer, han kom, han gik og kom aldrig igen😏....muligvis en misforståelse mellem Freddy og ham.
Indian Bay er et dejligt sted tæt på Young Island, men betydelig mere roligt.
Sunchaser folkene svømmede over til os for at få en drink, det blev den sidste med Jens, som skulle rejsen tidligt næste morgen.
På rad og række!
Dagen efter tog vi til Kingstown, hovedstaden på St Vincent, dels for at handle stort ind men også bare ose lidt. Nina og jeg ville prøve at finde et stykke tøj til mig, meeeen det er SÅ svært, deres stil er ikke lige min stil.
Boderne var lige åbnet.....men denne gamle kone var det vist ikke helt😊
Dagen efter tog Freddy alene ind til byen igen, mens Nina og jeg blev hjemme og dasede, badede, ordnede tånegle og læste.
....og så blir der strikket, Nina hækler grydelapperne til båden, så vi ikke brænder fingrene.
Om eftermiddagen måtte vi flytte båden til bøjerne på Young Island, både fordi vinden vendte og vi kom for tæt på revet, men også fordi søpolitiet kom forbi og sagde at der ikke var sikkert at ligge, altså formodentlig på grund af tyveri, vi lå i svømme afstand fra stranden.

Om aftenen blev vi inviteret over til en familie, hvor manden er dansk og konen fra Jamaica, Carl Peter og Maxine.
De har et sprit nyt hus, hvor de lejer nogle værelser ud. Jeg skal blandt andet bo der et par dage og Freddy og jeg skal bo der når båden er kommet på land.
Søde søde mennesker og en hyggelig aften, hvor Søren og Birgit fra Sunchaser også var med.

Maxine severe rumpunch som sundowner.....klart.
Freddy og Nina nyder punch og udsigt.
Se lige en formidabel udsigt.
Deres dejlige altan.
Dagen efter sejlede vi en meget vindstille vejr til Cumberland.
Og slutningen på denne blogg historie er, at Freddy lige spurgte om Nina og jeg ville kigge ned i salonen......og sikke et syn det var🙊
Saltvand i sumpen, højst sandsynlig fordi pumpen var gået i stå.
Men som Nina sagde, det er dejligt at se at Freddy tar det så roligt, så er det nok ikke så slemt.
Kl er kun 10 om formiddagen,det regner og Freddy arbejder nede i salonen,så Nina og jeg læser og strikker indtil det klarer op og vi kan komme over i floden og vaske tøj.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar