onsdag den 8. april 2015

Cariacou

Efter fem dage på Union Island så var det tid til at komme videre.
Men vi nåede lige at besøge baren på Happy Island
Happy Island!

Easter Parade med store og små!
Så ankom vi til Carriacou, hvor to af gasterne skal af på lørdag.
Vi nåede lige inden om Sandy Island og da det ikke blæste, overnattede vi der.
Solopgang fra Sandy Island- selvom det er svært at se forskellen på op og nedgang.

Dagen efter var det sidste sejltur, hvor Christian SKULLE fange en fisk, ( han har desværre ikke fanget en eneste, selvom han har forsøgt ALT)😬
Vi sejlede langsooomt, vi sejlede hurtigt, vi lå stille, vi ruskede i linerne, vi sang, vi råbte og var stille.....meeeen ak nej det skulle ikke lykkes for ham, desværre må han tage hjem til Danmark uden at ha fanget en eneste fisk!😥
Freddy, Fiona og jeg gik 7 km ind til Hillsbourg, dejligt med motion, hvor vi spiste frokost på min ynglingscafe, jeg kan desværre ikke huske hvad den hedder.....men her er udsigten derfra.
Nice.
Nåh men nu er det tid for at gå på kontoret for at udklarere, her burde det være lettere, da de har indført at man kan gøre det sin computer.......meeeeen nej DET ER DET IKKE!! 
Først bliver man forhørt i,  om det man har skrevet i dokumentet nu også er rigtigt😊 
Freddy kommenterede det, hvorpå damen sagde, at hun snakkede med mig - basta🙊 og at hun var i sin fulde ret til at spørge. 
Bagefter skriver damen alle vores pasoplysninger ind .....engang til......de ligger også i det dokument hun har fået tilsendt!!!
Derefter trykker hun alt ud i 4 eksemplarer, og ber mig tjekke alle fire grundigt, hm jeg mener bare, at de jo er total ens, når de er trykt ud samtidigt😎, men jeg spiller spillet og "kigger" alle igennem.
Freddy underskriver alle fire, og vi går videre til en anden, som i øvrigt sidder og ser film på computeren. Han har også alt liggende på computeren, men skriver alligevel en masse ind, skriver kvitteringer i lange baner, og tilslut betaler vi ved kasse et.....og det har vel taget en halv time til tre kvarter at komme ind i landet, og nu skal vi så til det samme, bare ud af landet.🙉 Men hvad.....tid har jeg jo nok af😃
Jeg har fået tjansen, da jeg bruger min kvindelige charme ( det er oftest mænd der bestrider disse jobs) og har en engels tålmodighed🙊!!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar